Omdrejningspunktet for commedia dell'arte truppernes optræden var en kærre eller en træ-estrade som fungerede som scene - en såkaldt fjælbodsscene. Scenografien bestod af et simpelt stykke tøj som fungerede som bagtæppe. Senere kom der også et fortæppe så der også kom en forscene. Dette var med til at give scenen dybde.

Det som blev spillet på scenen var improvisationer over et på forhånd aftalt scenario eller handlingsskitse. Scenarierne bestod af en række faste figurer med indbyggede sociale relationer Konflikterne på scenen som afspejlede samfundets feudale opbygning, var omdrejningspunktet for den dramatiske udfoldelse og komikken. Commedia dell'arte scenarierne og figurerne afspejlede altså det samfund de bevægede sig i.

Scenarierne var sammensat af mundtligt overleverede historier tilsat bidder fra andre måske kendte skuespil. Derudover tilsatte skuespillerne lidt lokalkolerit så indbyggerne i en given by bedre kunne forholde sig til det, de så på scenen. De kunne benytte en speciel dialekt, navne på lokalkendte, henvise til lokale geografiske steder, bruge lokale magtkampe i deres scenarier for på den måde at fange publikums opmærksomhed.

Replikkerne var ikke nedskrevet på forhånd og dette gav skuespillerne råderum til netop at gøre scenariet mere lokalt. Skuespilleren skulle altså selv finde på sine replikker, men efterhånden som skuespilleren blev mere dreven i faget, blev replikkerne mere faste. Hver enkelt skuespiller opbyggede efterhånden et arsenal af faste replikker – de såkaldte tirader – som han kunne fyre af når der blev brug for det.

Lazzi

Det hedder lazzo i ental og lazzi i flertal og betyder egentlig klovnestreger. Der findes tre hovedtyper af lazzi. Ordlazzi kan være når f.eks. et fremmedord bruges forkert. En episodelazzo kan være scener hvor skuespillerne spiller døddrukne og pantomimelazzi kan være noget akrobatik eller et godt slagsmål.